Nyhed

Er du vores nye Key Account Manager?

Har du evnen til at skabe stærke kunderelationer og arbejde med løsninger, der gør en forskel? Hos AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S søger vi en Key Account Manager med fokus på vindindustrien. Erfaring fra branchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en teknisk forståelse og er god til at skabe og vedligeholde relationer – og at du trives med at arbejde i en international kontekst, hvorfor gode engelsk-kundskaber også er afgørende. 
Er du vores nye Key Account Manager?
Er du vores nye Key Account Manager?
  • Varenr: KAM-ansoening
Pris ved 1 stk.
 
0,00 DKK ekskl. moms

0,00 DKK inkl. moms
Om stillingen
Som Key Account Manager får du ansvar for både intern koordinering og kundekontakt inden for vindsegmentet. Du vil primært arbejde fra kontoret, men vil også lejlighedsvis besøge kunder i ind- og udland. Din rolle bliver at forstå kundernes behov og i tæt dialog med dem udvikle løsninger, der skaber værdi. Vi søger derfor en person, der er dygtig til at netværke og finde kreative løsninger på komplekse udfordringer.
Du vil arbejde med en eksisterende portefølje af kunder, som skal udvikles og udbygges med nye. Dine salgsaktiviteter koordineres i samarbejde det nuværende team og med CCO’en i henhold til den overordnede strategi. Med det rette engagement, vil dette være et ønskejob for den sælger, der brænder for at være kundernes problemknuser og herigennem skabe et langvarigt samarbejde.

Hos AAG tilbyder vi:
  • Grundig oplæring: Vi sikrer, at du får en dyb forståelse af vores produkter inden for teknisk gummi, plast og skum. Teknisk indsigt er en fordel, men ikke en forudsætning.
  • En ambitiøs og innovativ virksomhed: Som en vækstorienteret virksomhed værdsætter vi nytænkning og handlekraft og fremmer både personlig og faglig udvikling.
  • Fleksibilitet og bæredygtighed: Vi mener, at vores ansatte er vores vigtigste aktiv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med plads til trivsel og balance.
  • En varieret hverdag: Du vil opleve en dynamisk hverdag med forskellige kunder, projekter og salgsaktiviteter, herunder kundebesøg og deltagelse på messer.
Dine primære arbejdsopgaver:
  • Opsøge og opbygge relationer med nye kunder inden for vindindustrien. Vedligeholde og udvikle eksisterende kunderelationer.
  • Koordinere projekter, sikre fremdrift og opfølgning.
  • Udarbejde rapporter og deltage i salgsaktiviteter som kampagner og messer.
Vi forventer at: 
  • Du er resultatorienteret, og forstår at prioritere din tid gennem en struktureret hverdag. Du er ærgerrig, nysgerrig og selvstændigt formår at følge op på opgaver.
  • Du er en holdspiller, og har blik for virksomhedens bedste. 
  • Du er proaktiv, og tager ejerskab for dine opgaver.
Om AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S
AAG er specialister i tekniske løsninger i gummi, plast og skum til kunder globalt. Vi er en vækstvirksomhed med 35 medarbejdere, der arbejder målrettet for at levere høj kvalitet og innovative løsninger. Fra vores base i Nørresundby tilbyder vi et stærkt fællesskab, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd.

Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af en dynamisk og ambitiøs virksomhed, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Send din ansøgning til AT@aag-gummi.dk. Ansøgningsfristen er 15. November 2024. 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte CCO Allan Tarp på  +45 2320 3828.

Løsninger

AAG sætter fokus på godt design, holdbare løsninger og produktudvikling, og vi hjælper dig i udviklingen af en individuel løsning uanset størrelsen på dit projekt og på tværs af brancher. Fælles for løsningerne er vores fokus på dig og dine specifikke behov. Målsætningen er altid at sikre dig konkurrencemæssige fordele og synlige resultater.


 

Muligheder

AAG skaber kontakt til hele markedet for rågummi for at finde de bedste leverandører både lokalt og internationalt. Leverandør- og forhandlernetværket udvides konstant samtidig med, at de nære relationer til gode eksisterende leverandører og forhandlere fastholdes. Herved tilbydes du altid det bedste og mest konkurrencedygtige produktprogram.