Gummigulv

AAG tilbyder gummigulve til mange forskellige formål herunder elastiske specialgulve til anvendelse i bl.a. fitness- og sportscentre, børneinstitutioner, udstillingsmiljøer, messer, butikker m.m. Der opnås en enestående holdbarhed på arealer, som er udsat for store mekaniske og menneskelige belastninger. Vores produktprogram af gummigulve omfatter et bredt udvalg af tykkelser, farver, mønstre og specialprodukter, som alle er udviklet til sport og performance. Gummigulve sikrer effektiv beskyttelse, og de er modstandsdygtige over for tunge belastninger og hårde stødpåvirkninger, som normalt beskadiger konventionelle gulve og underlag. De har en høj skridsikkerhed, som forhindrer fald og snubleulykker ved pludselige stopbevægelser. Gummigulve er en unik løsning, som giver et anderledes og spændende design, og det er nu muligt at tænke gulvet ind som et eksklusivt parameter i din rumudvikling. Gummigulve er nemme og hurtige at montere.