Mulighederne inden for produktion af støbte emner er uendelige. AAG lagerfører mange forskellige standardemner, der tilbydes med dag til dag levering. Vi er også eksperter inden for specialløsninger, og vi hjælper i designprocessen med udvikling af tekniske tegninger, vejleder om materialevalg og kravspecifikationer, producerer værktøj, prototyper m.v. tilpasset individuelle projekter. Støbte emner produceres stykvis eller i bestemte længder. AAG har den nyeste teknologi til rådighed inden for sprøjtestøbning, transferstøbning, presning og vacuumstøbning. Støbte emner kan også leveres med metal.
Ved hjælp af sprøjtestøbning kan AAG producere emner ned til 0,5 gram pr. emne. Produkterne leveres i kvaliteterne NR, SBR, NBR, KNBR, CR, EPDM, Silicone, BR, IIR, PUR, Viton og Hypalon. Der produceres bl.a. efter standarderne EN681-1 og EN6920.