Vibrationsdæmpere

AAG tilbyder et bredt sortiment af vibrationsdæmpere og maskinsko til erhverv og industri. Uanset om du søger en gummiløsning til vibrationsdæmpning, chokdæmpning eller lydabsorbering, finder du altid en kvalitetsløsning hos AAG.

Der findes et væld af muligheder og løsninger inden for vibrationsdæmpning, og AAG har valgt at lagerføre udvalgte og populære dæmpere med hurtig levering. Samtidig er vi leveringsdygtige i et bredt vibrationsprogram i mange forskellige dimensioner, kvaliteter og udformninger med kort leveringstid.

 Produktoversigt AAG Vibrationsdæmpere

---

Vibrationsdæmpere og maskinsko i gummi

En maskine, der er i omdrejninger, er sød musik i ledelsens ører, mens lyden kan opfattes helt anderledes, når du befinder dig på gulvet. Unødige mængder af larm og vibrationer er skidt for arbejdsmiljøet, maskinerne og bygningen, og en stor mængde af støj, stød og rystelser kan nemt undgås ved en ordentlig dæmpning.

Gummi er et oplagt valg til vibrationsdæmpning, da materialets elastiske egenskaber lader det absorbere stød og vibrationer uden selv at blive udsat for nogen nævneværdig form for slitage. Udover at være absorberende, stærkt og billigt, så har gummi også andre fordele.

Gummi kan nemlig tåle nogle ret ekstreme forhold, som eksempelvis de relativt høje temperaturer og kemiske påvirkninger, du finder i et motorrum. Det er næsten svært at finde situationer, hvor gummi ikke kan klare opgaven.

Vi har et flot udvalg af cylindriske svingningsdæmpere, som er oplagte valg, hvis du vil mindske støj og vibrationer, som søger til siden, fra store maskiner, kompressorer, pumper, servere eller motorer.

Vores maskinsko er lavet af gummi af meget høj kvalitet, og vi garanterer, at de år efter år vil absorbere den lyd og de vibrationer, der søger mod gulvet via dine maskinfødder.

Vi har hjulpet industrien i snart 100 år

I snart et helt århundrede har vi leveret gummiløsninger til industrien, og med os som samarbejdspartner er du altid garanteret tryg, troværdig og professionel behandling. Med 90 års erfaring ved vi også, at det er dyrt, når maskinerne er gået i stå. Derfor står AAG og vores produktionsapparat altid klar til at kunne levere din løsning hurtigst muligt, uanset om drejer sig om standard- eller specialløsninger.

Kontakt AAG hvis du ønsker at se flere varianter eller for en helt individuel løsning. Vi hjælper dig gerne med at designe din unikke løsning.