AAG blev kontaktet af en kunde, som havde set vores u-beskyttelseslister til Royal Arena, og ønskede sig samme løsning for at højne sikkerheden for deres medarbejdere. Nogle gange kan pladsen være trang, og der kan være behov for afskærmning af skarpe kanter for at sikre mod personskader og ulykker på arbejdspladsen.
Kunden har i dette tilfælde efterspurgt en specialløsning, som passer præcis til deres behov, hvilket vi naturligvis kunne hjælpe med. Listerne er fremstillet af polyurethan og er opbygget med en kerne af PU-skum samt et slidlag i massiv polyuretan, som er et ekstremt holdbart materiale.
Beskyttelseslister fra AAG kan anvendes til afskærmning af skarpe hjørner, kanter eller udsatte rør. De anvendes desuden på maskiner, reoler eller køretøjer.
Ønsker du en kundespecifik løsning, hjælper vi også dig i udviklingen af din unikke løsning.